Skrøbelighedens beskytter…

At være skrøbelig i vores samfund kan være en udfordring for enhver. Det er en konstant kamp, der kræver styrke og mod. Men når man har en lille varm og kærlig labrador ved sin side, kan selv de vanskeligste situationer føles lidt mere overkommelige. Sådan er det for 17-årige Kathrine, der sidste år indgik et livsforandrende partnerskab med en utrolig servicehund.

Kathrine og hendes trofaste følgesvend Athena, er uadskillelige. Uanset hvor Kathrine går hen, er Athena ved hendes side, altid parat til at give Kathrine tryghed og støtte. Selv når Kathrine kommer til behandling i klinikken, hvor Kathrine regelmæssigt igennem 5 år, får behandlinger, er Athena der for at sikre, at hun føler sig tryg og beskyttet.

Fodterapi er ikke kun forbeholdt voksne. Børn som Kathrine kan også have behov for behandling. I klinikken tager vi hånd om de problemer børn ofte oplever, som f.eks nedgroede negle, neglepilleri, infektioner og fejlstillinger der kræver fodindlæg.

I begyndelsen var Kathrine temmelig nervøs for at gå til fodterapi. Men med far ved sin side der var der for at støtte hende, ja så gik det alligevel. I år er det 5 år siden jeg lærte Kathrine og hendes famile at kende. Idag er Kathrine 17 år og er nogenlunde tryg ved at komme til behandling, men med Athena ved sin side går det endnu bedre.

Det er ikke ofte at vi er så heldige at følge børn så langt. Vi som fodterapeuter er velbevandret i at arbejde med både børn og voksne – og nu også med hunde… Det er en stor glæde og fornøjelse at få lov at opleve Kathrines rejse fra en servicehund er bevilliget til at der rent faktisk et år efter er et perfekt match. Ventetiden var meget lang….

Athenes varme øjne og kærlige hale logrer bevidst for Kathrine, og signalerer at hun ikke er alene i sin kamp for at overvinde almindelige daglige udfordringer. Det der for dig og mig er en naturlighed er måske for Kathrine er et bjerg at bestige.

Kathrine og Athena er bevis på, at skrøbeligheden kan være en kilde til styrke og mod. Sammen skal de navigerer gennem livets mange udfordringer med styrke. Med Athena ved sin side er Katrine ikke længere alene. Hun har nu en lille sort, varm og lodden partner, der er mere end bare en hund – hun er hendes tryghed og hendes vigtigste beskytter.

Så næste gang du ser en lille sort labrador side om side med en ung pige på vej til fodterapi, så husk på, at deres partnerskab er et vigtigt påmindelse om, at selv i vores skrøbelighed er vi aldrig alene, og vi kan finde støtte og mod i de mest uventede venner.

I kan følge Athena på Instagram https://www.instagram.com/service__hund__athena/#

Skvadderhovederne….

Efter en lang dag på arbejde finder jeg selv tryghed og varme i de her tre skvadderhoveder. Uanset hvordan dagen falder ud er en ting helt sikkert – Velkomsten er enorm ved hoveddøren.

“Hvis folk ikke kan lide hunde, er der sikkert også noget andet i vejen med dem!”
Lise Nørgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Kastrup Fodterapi • Kamillevej 4, 1 sal • 2770 Kastrup • Tel: 30 13 55 22 • info@kastrupfodterapi.dkwww.kastrupfodterapi.dk
CVR: 29468044